Hunderacer


I dag findes der flere hundrede forskellige hunderacer, som alle er fremavlet til forskellige arbejdsopgaver.

Mange af hunderacerne har deres oprindelse i helt specifikke arbejdsfunktioner. Så selvom hundene ikke længere bruges som f.eks. hyrdehunde, fårehunde, slædehunde eller vagthunde, vil de forskellige racer stadig have masser af levn fra deres fortid i generne - og ofte en stor trang til at udføre deres oprindelige arbejde.

Af denne grund er det vigtigt, at man som hundeejer sætter sig ind i hunderacernes forskellige egenskaber og karakteristika; for at kunne sikre de bedste levevilkår og undgå fremtidige adfærdsproblemer med den valgte hunderace. Der er nemlig en meget stor del af hundes adfærdsproblemer, der kan relateres til undertrykkede drifter i hundene.

Man vil ofte støde på adfærdsproblemer som separationsangst, uhensigtsmæssig gøen, hunde der jager alt bevægeligt og aggression mod andre hunde. I rigtig mange situationer, kunne disse problemer være undgået, hvis ejerne havde forstået deres hunderaces oprindelse og indre drifter, og forstået signalerne fra den individuelle hund bedre.

Oprindelige hunderacer

En lang række hunderacer er f.eks. avlet til at bistå jægeren under jagten. Disse arbejdsopgaver har været meget forskellige, alt efter hvilket dyr, der er blevet jaget. Man har avlet store, stærke, modige hunderacer til storvildtsjagt, og små iltre, temperamentsfulde terriere til gravjagt. På trods af de meget forskellige egenskaber, der kræves af disse to typer jagthunde; er de alligevel traditionelt blevet sat i samme bås som blot værende "jagthunde". 

En lille frygtløs terrier, som er avlet til gravjagt, og som med fysisk kontakt til grævlinge og ræve skal jage dem ud af hulerne, har nogle helt andre egenskaber og drifter; end en større, mere besindig hund, som måske primært blot skal opspore og apportere vildtet.

De adfærdsproblemer, der normalt hænger sammen med en hunderaces oprindelse, skyldes ofte at ejeren ikke lader hunden få afløb for disse indbyggede drifter. Da det naturligvis ikke er hensigtsmæssigt, at lade den lille terrier gå i clinch med forskellige smådyr, må der derfor tænkes i alternative baner under aktiveringen af hunden...

Man bør sikre sig, at hunden får mulighed for at lave aktiviteter, der kan opveje dens manglende daglige arbejde. De fleste hunde, som er avlet til at opspore vildt (sporhunde), vil f.eks. have stor fornøjelse af at gå spor, lave feltsøg og lignende aktiviteter, hvor næsen er i fokus. Små iltre terriere har derimod et større behov for at grave og jage mindre dyr; og derfor kan man med fordel aktivere disse hunderacer ved f.eks. at gemme dagsrationen af hundefoder i områder, der gerne må graves i, og lade dem lege jagt-lignende lege.

Træning og aktivering af forskellige typer hunde

Andre hunderacer, der f.eks. har deres oprindelse som deciderede vagthunde, har brug for mere stille hjernebeskæftigelse; men langt mere fokus på socialisering og positiv lydighedstræning. Disse racer er ofte mistænkelige, og reagerer tit aggressivt, hvis deres stressniveau bliver for højt. Derfor egner bold- og trækkelege sig ofte dårligt til disse typer hunde.

Træk- og slædehunde har et stort behov for fysisk motion, og derfor bør sådanne hunde have mulighed for at bruge deres kræfter på nogle hensigtsmæssige aktiviteter. Man kan med fordel dyrke hundesport som weightpulling, vognkørsel eller (om vinteren) rigtig slædekørsel med disse hunderacer. Får hundene ikke brugt deres kræfter under kontrollerede forhold, vil man ofte opleve at disse typer hunde ikke trives; og at der udvikles en lang række af forskellige adfærdsproblemer.

Selskabshunde er - som navnet antyder - avlet til at holde mennesker ved selskab. Derfor er mange af disse hunderacer meget nært knyttet til deres ejere, og trives ofte dårligt, hvis de skal være alene i længere perioder.

Mange hunderacer har også deres oprindelse i hunderacer, der tidligere kun var deciderede arbejdshunde - men i dag kendes mest som selskabshunde og udstillingshunde. Disse racer kan have et meget højt aktivitetsniveau,  eller andre (knap så hensigtsmæssige) egenskaber fra deres forfædre. Flere og flere hunderacer er derfor blevet opdelt i en udstillingslinje og en decideret arbejdslinje - og forskellene i temperament på hundene, indenfor sådanne opdelte racer, kan være helt enorm.

Brug hovedet, og tænk fremad...

Man kan sige, at jo mere man kender til sin hunds baggrund, oprindelse og tidligere arbejdsopgaver, des nemmere er det at sikre, man får den rette hunderace i familien. Kan man samtidigt sørge for hunden bliver aktiveret på en måde, som giver mening i forhold til racens oprindelige job, er man nået et langt skridt på vejen til at undgå adfærdsproblemer.

HUSK en hund er som at anskaffe et familiemedlem, en bofælle og en daglig motions- og træningsmakker for de næste 10-15 år... og hunde holder aldrig ferie. Så det er hver dag - også i regn og slud, sne og blæst - at hunden f.eks. skal ud og gå.