Anatolsk Hyrdehund

Anatolsk Hyrdehunds udseende afspejler tydeligt dens job som vogter. Hunderacen er stor (kategoriseret som gigant), stærk og hurtig.

Anatolske Hyrdehunde har et intelligent udtryk og bredsatte, mørkebrune, mandelformede øjne. Ørerne er V-formet og afrundede. Næsepartiet har en robust, stærk fremtoning og næsen er enten brun eller helt sort. Anatolsk Hyrdehund er stærk, med en bue i ryggen over lænden, har kraftige ben, og en lang, høj ansat hale, som ofte bæres oprullet. Hunden har en tyk, blød underuld og en ydre pels, der enten er kort og glat eller lang og ru, med længere hår i manke og hals. Pelsen kan være af enhver farve, men lys med en sort maske er mest udbredt.

Anatolske Hyrdehunde

Anatolsk Hyrdehund er en observant, intelligent og rolig hunderace, der altid er klar til at beskytte, hvad den opfatter som sin flok. Anatolsk Hyrdehund er naturligt territoriale og er en modig vagthund, som er avlet til beskyttelse af husdyr.

Anatolian Shepherd (som den også kaldes) er reserveret i nærheden af fremmede og på ukendte steder. Korrekt lydighedstræning og socialisering - fra helt ung alder - er altid nødvendig. Det vil afgøre, om din anatolske hyrdehund bliver en behagelig og føjelig kammerat eller et genstridig mareridt.

Den anatolske hyrdehunds store størrelse kombineret med dens uafhængige - og til tider stædige - personlighed, kan sommetider gøre træningen til en større opgave. Denne race er derfor kun til erfarne hundeejere. 

There were shepherds living out in the fields, keeping watch over their flock by night.
And behold, an angel of the Lord stood before them — Luke 2:8-9

At anskaffe en Anatolsk Hyrdehund

Den anatolske hyrdehund er blevet avlet i hundredvis af år i Tyrkiet. Her har hundene fungeret som vogtende hyrdehunde for flokke af semi-nomadiske hyrder. Deres naturlige fjender inkluderede bl.a. ulve, bjørne og vildsvin.

Disse hunde, må nødvendigvis være i stand til at kunne tænke og handle hurtigt og selvstændigt, for at beskytte deres flokke. Denne evne var meget værdifuld for hyrderne og blev derfor målrettet avlet efter. Denne evne - kombineret med Anatolsk Hyrdehunds styrke og størrelse, kan gøre den anatolske mere udfordrende at eje end gennemsnittet af hunderacer.

Det kræver derfor dedikation, indsigt og engagement at arbejde og leve med denne uafhængige race.

Klik på linket, hvis du vil se billeder og læse mere om Anatolsk Hyrdehund.